Skoliose

Skoliose er en tilstand, hvor rygsøjlen er krummet til siden og roteret. Det kan påvirke både kropsholdning og bevægelighed og give anledning til smerter eller træthed i ryg og krop. Her gennemgår vi, hvad skoliose er, hvilke former der er almindelige, og hvordan hjælpemidler som korsetter og ortoser kan støtte ryggen og mindske generne.

Hvad er skoliose?

Skoliose betyder, at rygsøjlen er bøjet til siden – ofte i form af et S eller et C. Den kan være medfødt eller udvikle sig under opvæksten. Hvis den udvikler sig i barne- eller ungdomsårene, kaldes det idiopatisk skoliose, hvilket er den mest almindelige form hos børn og unge. Idiopatisk betyder, at årsagen til skævheden er ukendt.

Hos voksne opstår skoliose ofte som følge af aldersrelaterede forandringer i knogler og diske – såkaldt degenerativ skoliose. Neuromuskulær skoliose forekommer ved neurologiske tilstande og er karakteriseret ved, at muskulaturen ikke er i stand til at stabilisere ryggen normalt.

Behandling af skoliose

Valget af behandling afhænger af alder, graden af krumning og hvor hurtigt tilstanden udvikler sig. Ved mild skoliose er træning og regelmæssig kontrol ofte tilstrækkeligt. Når skævheden risikerer at forværres, især i puberteten, anvendes korset for at bremse udviklingen. Ved mere udtalt eller hurtigt forværret skoliose kan operation blive nødvendig. Ved eksempelvis neuromuskulær svaghed er ortoser som Boston LITE en vigtig støtte i hverdagen.

Ortoser og korsetter ved skoliose

Ortoser, som er udformet som korsetter, anvendes både til at forebygge forværring af krumningen og til at give stabilitet og aflastning. Afhængigt af typen af skoliose findes der forskellige løsninger.

Skoliose hos børn og unge (idiopatisk skoliose)

Ved idiopatisk skoliose anvendes ofte et individuelt tilpasset korset i vækstperioden. Boston skoliosekorset er et hårdt korset, der omslutter overkroppen og giver målrettet tryk for at bremse udviklingen af krumningen. Målet er at forhindre forværring, indtil rygsøjlen er færdigudviklet.

Her finder du alle vores skoliosekorsetter »

Skoliose hos voksne (degenerativ skoliose)

Hos voksne er målet med behandlingen ofte at lindre smerte og forbedre kropsholdningen snarere end at rette rygsøjlens form. En semirigid rygortose som Camp One høj [link] giver støtte i lænden og reducerer belastningen i hverdagen uden at begrænse bevægelsen. En mere rigid ortose hjælper med aflastning og med at genoprette en naturlig tyngdepunkt.

Her finder du alle vores rygortoser og korsetter »

Neuromuskulær skoliose med komplekse behov

Ved mere omfattende skoliose eller når ryggen er instabil som følge af neurologiske sygdomme, er der ofte behov for et korset med mere omfattende støtte. Det kan være nødvendigt at stabilisere både bryst- og lænderyg, og i nogle tilfælde får man et specialdesignet korset fra en ortopædingeniør, alternativt et præfabrikeret rigidt korset.

 

Her finder du alle vores rigide rygortoser »

Har du spørgsmål om korsetter og ortoser ved skoliose?

Vi hjælper dig gerne med spørgsmål om vores sortiment af ortopædtekniske hjælpemidler eller hvor du kan finde vores produkter. Kontakt os på info@camp.dk.

Om Camp Scandinavia

Camp Scandinavia er en af Nordens førende producenter af ortopædiske løsninger. Siden 1954 har vi haft et tæt samarbejde med ortopædiske eksperter, sundhedspersonale, forskere og brugere for at udvikle hjælpemidler, der forbedrer livet for mennesker med nedsat mobilitet. Læs mere om Camp Scandinavia »

For mere inspiration, tjek vores patienthistorier eller træningstips!

Livet med dropfod
I serien 'Livet med dropfod' møder vi mennisker som fortæller om deres tanker før, under og efter en diagnose, der har ført til dropfod.
Personlige fortællinger om livet med dropfod
Træningstips
Regelmæssig træning ud fra individuelle forudsætninger er en vigtig del af rehabiliteringen ved en neurologisk sygdom. Vi har samlet træningstips i flere forskellige kategorier, f.eks. gang, spasticitet og styrke.
Træningstips til rehabilitering