Korset

Et korset kan give støtte og aflastning ved tilstande som rygproblemer, stomi, brok eller efter en operation. Her gennemgår vi, hvilke typer korset der findes, og hvornår de kan være til hjælp.

Hvad er et korset?

Et korset er en elastisk (eller semirigid) støttebandage, der bæres omkring maven, taljen eller lænden. Det giver kompression, stabilitet og aflastning efter traume, operation, ved rygproblemer, svag bugvæg eller stomi. Et korset kan også bruges forebyggende. Selvom ordet "korset" kan have forskellige betydninger i medicinske og tekniske sammenhænge, bruges det ofte i daglig tale om forskellige former for mave- og rygstøtte.

Hvornår bruges et korset?

Efter abdominalkirurgi kan et bælte hjælpe med at holde vævet sammen, lindre smerte og lette bevægelse. Personer med stomi bruger ofte korset som støtte omkring stomipladen, hvilket også kan forebygge eller lindre brok. Ved rygproblemer anvendes elastiske korsetter til at aflaste lænden, forbedre kropsholdningen og reducere muskelspændinger. Et elastisk korset kan også aflaste bækken og ryg under graviditet (se graviditetsbælte) og anvendes ofte i rehabilitering eller som støtte ved fysisk aktivitet.

Forskellige typer korset

Stomikorsetter og brokbælter

Et korset til stomi giver ekstra støtte omkring stomiposen og øger trygheden i hverdagen. Stomibælter og brokbælter bruges både forebyggende og behandlende ved parastomalt brok – en almindelig komplikation ved stomi. Denne type korset findes i forskellige højder og med varierende grad af kompression, nogle med justerbar åbning, som kan tilpasses stomien.

Elastiske korsetter

Et korset til lænden, også kaldet en rygortose, anvendes ved rygsmerter, stivhed eller som del af rehabilitering. Et elastisk korset giver støtte over den nederste del af ryggen, forbedrer holdningen og aktiverer kernemuskulaturen. Elcross Light Høj er et eksempel på et elastisk korset med justerbare stropper for individuel pasform og mulighed for varmegivende tekstiler for øget komfort.

Korsetter og postoperative bælter

Et mere stabilt bælte i form af et korset bruges ved behov for kraftigere støtte, f.eks. ved skoliose, diskusprolaps eller efter operation. Korsetter findes både i semirigide og rigide varianter. Et semirigid bælte, som Camp® ONE lav, giver afbalanceret støtte ved rygsmerter og hjælper med at holde kroppen i korrekt position. Rigide korsetter anvendes ved større traumer, hvor det er afgørende at immobilisere ryggen, mens skaden heler, og kan tilpasses individuelt for optimal effekt.

Har du spørgsmål om korsetter?

Vi hjælper dig gerne med spørgsmål om vores sortiment eller hvor du kan finde vores produkter. Kontakt os på info@camp.dk.

Find din nærmeste forhandler

En del af vores sortiment af ortoser og hjælpemidler findes hos udvalgte forhandlere. Find din nærmeste forhandler »

Om Camp Scandinavia

Camp Scandinavia er en af Nordens førende producenter af ortopædiske løsninger. Siden 1954 har vi haft et tæt samarbejde med ortopædiske eksperter, sundhedspersonale, forskere og brugere for at udvikle hjælpemidler, der forbedrer livet for mennesker med nedsat mobilitet. Læs mere om Camp Scandinavia »

For mere inspiration, tjek vores patienthistorier eller træningstips!

Livet med dropfod
I serien 'Livet med dropfod' møder vi mennisker som fortæller om deres tanker før, under og efter en diagnose, der har ført til dropfod.
Personlige fortællinger om livet med dropfod
Træningstips
Regelmæssig træning ud fra individuelle forudsætninger er en vigtig del af rehabiliteringen ved en neurologisk sygdom. Vi har samlet træningstips i flere forskellige kategorier, f.eks. gang, spasticitet og styrke.
Træningstips til rehabilitering